Alle virksomheder i regnskabsklasse B skal nu indberette deres årsrapporter digitalt til Erhvervsstyrelsen
Det er ikke længere muligt for 94% af alle danske virksomheder, der udarbejder årsrapport efter regnskabsloven, at indberette årsrapport med posten. Det skal nu foregå som digital indberetning.
Erhvervsstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at årsrapporter der er indsendet på papir, vil blive retuneret med en vejledning om, hvordan en digital indberetning skal udføres.
Digitaliseringen af årsrapporterne sker for at skabe et digitalt flow hele vejen igennem systemerne og gøre tingene mere smidige, øge servicen og effektiviteten.
Digitaliseringen er en del af den offentlige sektors generelle digitalisering og større virksomheder i regnskabsklasse C og D vil følge trop inden for den kommende årrække.